top of page
familie.png

Familiesamtaler

Er du bekymret for dit barn? Føler du, at du har prøvet alt, hvad du kan – uden at det har hjulpet?

 

Er du bekymret over, at dit barn:

 

- Ikke vil i skole?

At det er svært at komme op om morgenen og komme afsted, at det er mere overlevelse end at leve hver dag, at der er tristhed fra morgenstunden, at der vises ængstelighed ved at komme over på skolen, at det ikke vil med på skolerejser og fællesture, at dit barn ikke kan komme afsted, bliver ked af det, lukker af, bryder sammen … .

 

- Er blevet isoleret?

Vennerne må ikke komme på besøg mere, dit barn vil ikke ud til vennerne, vennerne falder fra, vil ikke med til arrangementer med familie og venner, vil ikke dyrke fritidsaktiviteter mere, lukker sig inde på værelset … .

 

- Ikke vil tale med dig/jer?

Har lukket i for al kommunikation, føler ingen mening om noget, er ligeglad, bliver ofte vred og ked af det … .

 

- Spiller for meget?

Bruger næsten al tid på computeren, er kun glad, når det spiller, bliver rasende, hvis vi siger nej til spil … .

 

- Er blevet ligeglad med livet?

Har mistet gnisten i øjnene, vil ingenting, er træt, er ligeglad med udseendet, ligger mest i sin seng … .

 

- Har fysiske symptomer?

Har ondt i maven, ondt i hovedet, kaster op, græder meget, falder sammen i overkroppen, er modløs … .

20181010-UJP_3124-2.jpg
Familiesamtaler

Når en i familien har det skidt, har alle det skidt, så når vores barn eller unge ikke trives, trives vi heller ikke som forældre. Vores frustration og smerte over at føle os magtesløse i det, der sker, kan gøre det svært for os at sætte os i barnets eller den unges sted, og det kan blot skabe større afstand og mistrivsel mellem os. 

 

Der er altid en årsag til, at et barn reagerer, som det gør. Det er ofte i barnets samspil med omgivelserne, at årsagen til mistrivslen skal findes. Derfor kigger jeg ikke kun på barnet eller den unge isoleret, men på alle barnets og den unges relationer – det er min erfaring, at forældrene også nyder godt at denne støtte, da de også er ramt af situationen og kan have brug for hjælp til at bære sig selv i det, der sker – også for at kunne få bedre overskud til at bære deres barn. 

bottom of page