Jeg hjælper med
Jeg hjælper børn, unge og familier med trivsels og relations-problematikker
Jeg er optaget af livet i familien, og hvordan vi kan leve og trives sammen og hver for sig. Vi ønsker alle, at vores børn skal have det godt, så når de ikke har det, lider vi som forældre. Det har altid haft min interesse at undersøge de dynamikker, der i familien kan skille os ad – og fordi, jeg selv stod som ung og følte mig på bar bund i min families dynamik, har jeg et stort ønske om at hjælpe unge og deres familier til at forstå sig selv og hinanden bedre. Jeg har interesse i bæredygtige relationer med fokus på at skabe en familiekultur med ligeværdighed, gensidighed, meningsdannelse og styrke de unges muligheder for også uden for familien at kunne være sig selv sammen med andre i berigende relationer.
Jeg hjælper unge med at få øje på nye perspektiver og handlemuligheder ud fra tidlige mønstre
Vi er konstant under påvirkning fra andre, fra os selv og samfundet. Påvirkninger, der kan forvirre os og gøre os usikre på, hvem vi selv er. Så er vi usikre og forvirrede kan det være nemt at reagere ud fra nogle gamle mønstre, der måske bringer os længere væk fra det, vi egentlig vil i livet og i vores relationer. Jeg støtter de unge i at få øje på, sætte ord på og mærke, hvordan de har det, og hvad de virkelig vil og afstemme deres handlinger derefter. Det støtter og udvikler vores selvfølelse, når vi kender os selv og vores mål og ved, hvordan vi når dem.
Jeg hjælper forældre med at skabe bedre grobund for den unge sammen med den unge
Gode relationer og trivsel kræver, at den unge står godt i sig selv. Jeg hjælper hele familien med at stå bedre i sig selv, da den unge er forbundet til resten af familien. Den unge reagerer ikke kun på sig selv – men er afhængig af, hvordan det nære samspil i familien udfolder sig. Det er i samspillet udviklingen kommer til at ske.
Et friere liv
Når et ungt menneske ikke vil i skole eller trækker sig fra familie og det sociale, er det et signalflag til os voksne om, at der er noget som er svært at bære. Vi kan ikke presse den unge til noget, før han eller hun bedre kan stå i sig selv. Der vil ofte være noget, vi forældre også skal lære i denne proces, og som vi skal til at bære anderledes. Min erfaring er, at når vi går ind i det svære i familien, så bliver det lettere.
Metoder
Alle metoder har deres berettigelse brugt på rette tid, sted og måde.
Trivselsproblematikker er individuelle, og derfor er behandlingen også individuel og sammensat af forskellige terapeutiske redskaber.
Jeg arbejder ud fra 4 terapiretninger, der supplerer hinanden godt – men vigtigt for mig at understrege er, at mennesket altid går forud for metoden.
Eksistentiel terapi:
Inden for denne terapiform forstås psykiske problemer som en reaktion på den meningsløshed, man kan opleve i livets uundgåelige vilkår. Som for eksempel at angst er en del af livet og døden. Fokus er på kærligheden til at acceptere og passe på sig selv i livets til tider barske realiteter.
Psykoanalytisk terapi:
Inden for denne terapiform forstås psykiske problemer som en reaktion på ubearbejdede følelser fra barndommen, som opstår - ofte ubevidst i en relation til andre mennesker. Fokus er på at forstå og forholde sig til egne følelser, med omsorg for sig selv ud fra livshistorien og dermed ud fra nutidens adfærd og mønstre.
Adfærdsterapeutisk terapi:
Inden for denne terapiform forstås psykiske problemer som en reaktion på negative tankemønstre, problematiske måder at handle på, eller hvordan man forholder sig til følelser. Fokus er på at foretage positive omstruktureringer af negative tanker eller ved at gøre mere af det, man undgår. Denne form bruger jeg som supplement til livshistorien, da denne form ikke går i dybden alene ved svære problematikker.
Psykosomatisk terapi:
Indenfor denne terapiform forstås psykiske problemer som en reaktion i den fysiske tilstand. Kroppen fortæller rigtigt meget i terapi, og jeg bruger den kloge krops signaler i mit arbejde. Mange tager til lægen med fysiske symptomer og bliver symptombehandlet for smerte et sted i kroppen, men det kan også handle om smerter fra uforløste tilstande som angst, sorg eller stress. Fokus er at lytte til kroppen, når den reagerer, både i terapien og også som redskab til klienten udenfor terapien. Når man lider af eksempelvis angst, er nervesystemet ofte på overarbejde, og der kan være behov for kropslige øvelser til at få balance i systemet.
Den terapeutiske relation er veldokumenteret for at være den største del af den terapeutiske effekt. Derfor lægger jeg meget vægt på at skabe en sund tillidsfuld og respektfuld relation til mine klienter, fordi det har en afgørende betydning for udbyttet af terapien.
Lidt om angst
Jeg tror på, at angst er et symptom på underliggende faktorer - derfor kan det ikke trænes væk eller gå væk af sig selv. Det er vigtigt at finde årsagen til symptomerne, da de altid har en mening.
Angst er en grundfølelse, som er behjælpelig i mange situationer i livet, men når den sunde angst bliver til en usund angst, bliver hele ens hverdag ofte berørt. Så det handler ikke om at få følelsen til at gå væk, men nærmere at kunne komme til at ængtes mere sund, således at vi kan leve mere frit.
Usund angst opstår typisk i teenageperioden, da det i forvejen er en sårbar periode. Angst ses ofte efter traumatiske oplevelser eller ved retraumatisering, vores tidlige erfaringer for, hvordan vi blev mødt i vores angst, og hvordan vi har set de voksne takle deres frygt og store følelser. Det bestemmer ofte, hvordan vi takler livets udfordringer senere i livet.
Usund angst kan være voldsomt på grund af dens meget fysiske udtryk og invaliderende form. Angst kan udfordre familierelationer, og det kan svært for den øvrige familie at forstå barnets angst. Men der er hjælp at hente, og jeg har i mine forløb hjulpet unge og deres familier med usund angst tæt inde på livet et sted hen, som kunne synes umuligt før rådgivning og terapi hos mig.