
Samtaler med Pårørende
Mit barn har det svært, hvordan støtter jeg bedst
mit barn og vores familie
Nogle gange kan det være uoverskueligt for et ungt menneske, der har det svært at tale med en terapeut. Men det er altid os forældre, der er vigtigst for vores børn, så derfor støtter jeg også ofte forældrene uden at have samtaler med den unge. Det har ofte en positiv effekt på det barn eller den unge derhjemme, fordi når forældrene får mere overskud og større forståelse for, hvad deres barn går igennem, får barnet eller den unge det oftest bedre.
Det kan også være, at I som forældre har brug for rådgivning for bedre at kunne forstå jeres teenagers verden og udfordringer.
Ofte har barnets udfordringer rodfæste i familiedynamikken. Det kan både skyldes, at det er svært at gå fra at være forælder til et lille barn til at være forælder til et stort barn, det er nemlig noget andet vores store børn har brug for fra os end, da de var små, så vi skal til at skifte spor.
Andre gange kan det skyldes, at de mønstre vi har bygget op i familien ikke længere gavner os, og det viser barnet eller den unge os med sin adfærd. Jeres barn er forbundet til jer og har brug for sine livsvidners hjælp og forståelse i sin fremtidige udvikling.
Helt konkret møder jeg ofte forældre, der ønsker at tale med mig om:
Teenageproblematikker
Vores barn er på sit værelse hele tiden. Vi kan ikke tale sammen, som vi plejer. Vores snakke ender i diskussioner. Vores grænser bliver ikke respekteret, og vi ved ikke, hvordan vi skal få hul igennem til ham/hende.
Uddannelse og job
Vores barn er i tvivl om, hvilken vej det skal gå ifht uddannelse og job, vores barn trives ikke på sin uddannelse eller sit job, vores barn vil ikke starte på en uddannelse eller et job, og vi er bange for, at det ender galt.
Angst og depression
Vores barn vil ikke være alene, er bange for at komme ud blandt andre, er nedtrykt, har fysiske smerter og vil bare være hjemme.
Misbrug
Vores barn drikker for meget, ryger hash eller har andet misbrug.
Spisemønstre
Kaster jeres barn op, spiser det for lidt eller for meget eller har anden selvskadende adfærd.

